Ligeløbstrapper - trappen med uendelige designmuligheder
Når du overvejer, hvilket design din ligeløbstrappe skal have, er det nemmere at lave en liste over alle de ting, der ikke kan lade sig gøre, end de ting der kan lade sig gøre, for den første liste vil blive meget kort. Der findes nemlig et utal af designmuligheder og tilvalg til ligeløbstrapper. Ja, det er faktisk kun fantasien, der sætter grænser.
Du kan for eksempel vælge at få udført en ligeløbstrappe med et smukt og eksklusivt glasgelænder eller med moderne trappetrin i glas. Du kan også vælge et smukt udskåret gelænder i træ eller male din trappe i en flot farve efter eget valg. Du kan endda vælge et multifarvet gelænder eller et gelænder med udskåret mønster i. Der er også et utal af muligheder, når det kommer til valg af materialer, hvor du både kan kaste dig ud i det urbane og minimalistiske stål eller det topmoderne bambus - og i et utal af andre træsorter.
For de sikkerhedsbevidste kan en trappe med skridsikre trin være at foretrække eller måske endda en trappe med lys i trinene. Måske skal din trappe have store trin for et voluminøst udtryk, eller måske er små diskrete trin at foretrække.
Mulighederne er mange, faktisk så mange, at det kan være svært at vælge. Hvis du står i en situation, hvor du har svært ved at vælge mellem træsorter, farver eller udskæringer, så ring eller skriv til os i Trappeteamet, så kan vi vejlede dig om mulighederne i dit hjem.